Hej Gerd!

Gerd Laugesen tror ikke på, at der findes en ”klummegenre”. Hvert menneske er deres egen genre.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Hvorfor skulle man dog sige nej til det?

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den både er godt skrevet, og den handler om noget interessant. Hvis en klumme indeholder begge dele, er den vel en god klumme.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Det håber jeg da, den kan.

Du kan godt lide at bryde genregrænserne. Har du nogle idéer til, hvordan man kan forny klummen?
– Jeg har aldrig forstået genrerne. Hvorfor skal virkeligheden have en genre? Hvorfor skal ord lukkes inde i en genre?

– Mine historier opstår for eksempel, når jeg er på vej hjem fra et meget trist møde, og så møder jeg Dynamit Frede, der står i sin Frimærkebutik. Min metode er jo ikke mere rigtig en andres, men jeg skriver alting, som om det var et brev til en god ven. Jeg kan faktisk finde på at skrive det i en mail, sende det – og så kopiere brevet over i et andet dokument og lave det til en artikel eller en anden form for tekst.

– Jeg tror, læsere kan mærke, hvis det, de læser, er skrevet til én, jeg holder af, det sidder i ordene. En klumme kan godt være en klumme om benene, når den står over alt i aviserne, men en god klumme kan vel også bare være en god historie? Hvis jeg skal være helt ærlig, ved jeg ikke, hvad en klumme er, og det afhænger vel også bare af, hvem der skriver den. De bedste klummer er vel skrevet af folk, der skriver godt og har noget interessant at skrive om.

– Måske kræver en fornyelse af klummen bare, at man er ligeglad med genren og tager udgangspunkt i det, man selv er? Den eneste genre, jeg egentlig tror på, er personligheden – hvert menneske er sin egen genre.

Hvor møder du selv den gode klumme?
– Jeg må indrømme, at jeg sjældent støder på sådan én, og så får jeg dårlig samvittighed, måske er det, fordi jeg ikke læser nok. Men jeg ville ønske, at Pentti Saarikoski kunne skrive klummer fra himlen, eller at Paul Auster skrev et par stykker, ja, sådan nogle klummer vil jeg gerne læse.

– Jeg blev ret glad for selve introduktionsklummen til Senturaklummen skrevet af Flemming Chr. Nielsen, jeg vil give hans klumme så fuldkommen ret, desuden var den klumme godt skrevet!

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg lige nu:
– Et hemmeligt manuskript som jeg holder af, skrevet af én, som jeg også holder meget af.

Det hører jeg i radioen:
– Konfrontationer – journalist Morten Bohr erindrer sin stedfar Uri Yaari, der flygtede fra Auschwitz. Jeg har hørt den på kassettebånd, men den findes også på Dokumentarzonen.

Det gør mig glad:
– Når samtaler opstår midt på gaden, og der sker et eller andet uventet, når alt ellers går skidt/godt.

Det planlægger jeg at skrive:
– Det, der falder mig ind, og det er indtil videre blevet et 90 siders langt dokument om alt muligt.

Gerd Laugesen
Er født 1979, bor i København. Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og Journalistik fra RUC.

Hun har bl.a. skrevet som journalist på Månedsbladet Press, Jyllands-Posten, Dagbladet Information, Holbæk Amts Venstreblad og Kristeligt Dagblad og har udgivet digte i tidsskrifter – herunder Hvedekorn.

I øjeblikket skriver hun en fast lørdagsklumme i Jyllands-Posten.

Udgivelser
Debuterede med sin første bog, Møder (Tiderne skifter), i foråret 2009. Møder beskriver simpelthen møder med forskellige mennesker - set gennem forfatterens øjne. Den kan ikke puttes ned i en bestemt genrekategori, men lægger sig op af litterastik/journalitur, litteralistisk journalitur, journaliturisk litterastik, stiktur, måske.

Senere i 2009 skrev hun Tekstur, som var en ”kridt-tekst, der gik tur på gulvet ude ved Carlsberg i forbindelse med udstillingen Guld og Grønne Skove, nu er den nok slidt væk eller skyllet væk af øl, det er kridts natur”. Og en Fodnote – en del af såkaldt ”postkort-prosa” fra forlaget Hurricane.

Allerede tilbage i 2006 var hun dog involveret i et par småudgivelser på Adressens forlag – Sjælen kan få fri og Fuldskæg, som var en del af serien A8 Micro – ”så fuld af tekst, at den ligner et fuldskæg”.

[Foto: Klaus Holsting]

Link
Hør et langt interview med Gerd Laugesen fra Den2radio

Hej Mikkel!

Mikkel Fossmo oplever klummens sprog som befriende.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg har en skuffe fuld af indespærrede tanker, der ligger og basker med vingerne, når jeg kigger ned til dem. Nu kan nogle af dem flyve ud i verden.

Hvad forventer du af en god klumme?
– To ting: At den sætter gang i tankevirksomhed og at den fremkalder velvære ved sprogets sprudlen.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Klummen er en ætling af Montaignes essays og Holbergs epistler. Den kan både gavne og fornøje.

Som lyriker er du ekstra opmærksom på sproget. Oplever du klummens sprog som befriende eller begrænsende?
– Befriende, fordi jeg også har tanker, der ikke kan formuleres som digte, men kun som prosa.

Hvad læser du – som bosat i udlandet – egentlig af danske klummer?
– Jeg læser Georg Metz på Informations webside.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– The Drug of Art af Ivan Blatný, Ten Thousand Lives af Ko Un.

Det hører jeg i radioen:
– Ingenting. Men Tran Quang Hai på vietnamesisk zither på min Ipod.

Det gør mig glad:
– At vågne om morgenen og opdage, jeg ikke er død.

Det planlægger jeg at skrive:
– Jeg tror nok, det bliver prosa næste gang.

Mikkel Fossmo
Er født 1973, bosat i Cumaná, Venezuela, hvor han underviser i engelsk.

Selv siger han: ”Jeg har ingen formel uddannelse, men lærer hele tiden. Jeg opfatter mig som rejsende, men har boet længe på samme sted. Jeg skriver digte, men ved ikke om det er digte. Jeg åbner mig for verden og lukker af for nysgerrige blikke.”

Udgivelser
Debuterede i 2007 med digtsamlingen Vækstlaget (Samleren), som Senturas anmelder kaldte ”topvulgær og morsom”. Bogen blev tildelt Statens Kunstfonds produktionspræmie på kr. 75.000 – uden ansøgning.

I august 2009 udkom hans anden digtsamling Muldvarp og Pelikan (Samleren), der byggede videre på den samme trang til gøgl og høj sproglig cigarføring som i den første bog.

[Foto: Privatfoto]

Link
Besøg Mikkel Fossmos blog...

Hej Peter!

Peter H. Olesen ser klummen som en velsmagende håndrullet økomüsli-bar – og som formentlig koster kassen.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Fordi jeg blev spurgt. Jeg bliver ikke spurgt så tit – ikke tit nok! – og jeg siger ofte ja tak, også til at bidrage gratis, hvis jeg bliver spurgt af folk, som laver noget af lyst og dedikation og ikke pga. penge.

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den får mig til at tænke. Det er dejligt at tænke selv. Det er så sjældent, vi får lov til det.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Jeg tror ikke man bliver et bedre menneske af at læse en klumme, jeg har skrevet. En klumme er ideelt set et velsmagende og nærende mellemmåltid, sådan en håndrullet økomüsli-bar, der kan købes i en Emmery's-agtig forretning – og formentlig koster kassen.

Er der forskel på et klummeindlæg og et blogindlæg?
– Et klummeindlæg skriver man til nogle andres publikationer, mens et blogindlæg – for mit vedkommende – er skrevet til min egen blog. Men ellers kender jeg ikke grænserne, det er vel beslægtede genrer.

– Hele blogosfæren – sikket ord! – er stadig så ny, at den endnu ikke er blevet defineret, det tiltrækker mig, den åbenhed.

Du har i en mail sagt til Sentura, at du ”ikke fedter”, når du skriver. Har en klumme godt af at være spontan?
– Har jeg sagt det? Jeg har sagt så meget og er ofte blevet citeret for noget jeg aldrig har sagt.

– Spontanitet kan jo også være en stil. Det kan jo have været en hård kamp at skrive noget, der virker enkelt og ligetil, ligesom det kan kræve struktur, disciplin og øvelse at skrive frit. Men en klumme må gerne virke frisk, umiddelbar. En idé eller tanke formidlet som en hurtig og heldig aflevering.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Pentti Saarikoski: Tiden i Prag.

Det hører jeg i radioen:
– Jeg lytter ikke til radio.

Det gør mig glad:
– Sol over Gudhjem.

Det planlægger jeg at skrive:
– Endnu en roman, flere digte. En håndfuld sange.

Peter H. Olesen
Er født 1962 – i Jylland, bor nu på Sjælland.

Præsenterer sig kort og drilsk på sin blog således: ”Sanger og sangskriver. Men også forfatter, korrekturlæser og museumsforvalter. Bl.a.”

Udgivelser
Har udgivet en hel del plader og cd’er med grupperne Greene og Olesen-Olesen.

Hans første egentlige samling af digte (og bagateller) hed Jeg vil være hvor jeg ikke er og udkom i 2004 (Adressens forlag). Den blev fulgt op af Apropos alt i 2006 (Adressens forlag).

I 2007 udgav han på Gyldendal den fintslebne roman Korrekturlæseren, hvor han med underspillet humor tegnede et portræt af en mand, hvis tilværelse var ved at gå i spåner.

Senest har han udgivet digtsamlingen [Jeg er her kun midlertidigt] i 2009 på sit eget forlag.

[Foto: Claus Peuckert]

Link
Besøg Peter H. Olesens blog...

Hej Sissel!

Sissel Bergfjord har aldrig skrevet en klumme før. Så det må prøves!

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg er glad for at blive spurgt og har aldrig skrevet en klumme før, så det må prøves!

Hvad forventer du af en god klumme?
– Jeg forventer vel, at den både er tankevækkende og morsom, men som sagt er jeg ikke ekspert i klummer… endnu.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Det skulle jeg mene at den kan, men jeg ved ikke, hvor ofte det sker, for jeg har heller ikke læst så mange klummer, andet end et par stykker i Urban eller MetroXpress, og dem synes jeg har været lidt for opsatte på at underholde – ja.

Kan du bruge det at skrive en klumme til noget i dit eget forfatterskab?
– Det må komme an på en prøve, men fx at skrive med humor kan jeg godt bruge til et af de projekter, jeg har liggende i skuffen, som jeg skal have arbejdet videre på, når jeg får tid.

Du har undervist i at skrive. Tør du give et par gode råd til dig selv som kommende klummeskriver?
– Jeg tror, at jeg vil kaste mig ud i det og så gøre brug af min mavefornemmelse i processen og redigeringsfasen

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Den napolitanske forfatter Erri De Luca: Erindringens hav. (Jeg læser alle Rosinantes små oversættelser af udenlandske forfattere med stor lyst.)

Det hører jeg i radioen:
– P1, især kulturprogrammerne og morgendebat, og min datter sover også udmærket til P1´s strøm af samtale.

Det gør mig glad:
– Min datter Ranja, min kæreste, gode venners selskab, når folk er åbne og ærlige, gode bøger, oversete bøger, tiden til at skrive og male, tiden til ingenting, og at undervise og lave mad.

Det planlægger jeg at skrive:
– Jeg arbejder på to projekter af ret forskellig karakter og har pt. ingen klar idé om, hvornår jeg bliver færdig.

Sissel Bergfjord
Er født 1972, uddannet fra Forfatterskolen 2005. Har også en BA i kunsthistorie og underviser i skrivning og tegning. Laver desuden maleworkshops på Arken.

Sissel fortæller: ”I sommer fik jeg en datter, og jeg er derfor på barsel indtil februar 2010.”

Har modtaget diverse arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Udgivelser
Hendes første bog – romanen Min morfars stemme – udkom i 2006 (Gyldendal). Det er en stilfærdigt registrerende fortælling om en kvindes dannelsesrejse ind i sig selv og op til morfarens hytte. Senturas anmelder indledte med ordene: ”Dæmpet og intens. Velafbalanceret og elegant.”

Hun har desuden skrevet kortere tekster til diverse tidsskrifter. Arbejder nu på flere projekter.

[Foto: Privatfoto]

Link
Besøg Sissel Bergfjords hjemmeside...

Hej Flemming!

Flemming Chr. Nielsen har skrevet den eneste selvstændige bog om klummen på dansk. Som en slags ”farmand” på genrens vegne har han skrevet en introducerende velkomstklumme til Senturas panel. Han mener ganske enkelt, at en god klumme skal overraske.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg siger kun nej til det, jeg ikke gider

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den overrasker bare en lille smule

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?
– Det kan intet som helst i Danmark anno 2008; ikke engang en terrorbombe – forudsat den da ikke rammer nogen, vi kender

Hvad fik dig til at skrive din bog om klummer?
– At journalister skriver så ligegyldige klummer og trænger til vejledning

Hvilke reaktioner får du typisk på dine egne klummer, fx i DSB-bladet Ud & Se?
– Kun reaktioner fra folk, der er uenig med mig i en stavemåde eller en kommatering

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Jakob Knudsen: Sind (en dansk variant af Heinrich von Kleist: Michael Kohlhaas).

Det ser jeg i tv:
– Ingenting.

Det gør mig glad:
– At snakke med nogen, som også har læst noget, der er skrevet i 1800-tallet eller før.

Det planlægger jeg at skrive:
– En satirisk roman, der kan overgå den virkelighed, hvori Søren Krarup vil forbyde farven grøn, fordi den ifølge ham er muslimsk.

Flemming Chr. Nielsen
Er født i 1943, oprindeligt uddannet cand.scient. i matematik og fysik, forfatter, journalist og oversætter.

Har siden 1965 boltret sig som journalist ved en lang række tidsskrifter, fagblade og aviser – ikke mindst med skarpe klummer, der tit tager afsæt i hans interesse for samfundsspørgsmål- og moral. Var tilknyttet Jyllands-Posten fra 1965-1999.

Mange kender ham måske som klummeskribent fra magasinet Ud & Se. Han har også undervist journalister i at skrive klummer.

Udgivelser
Debuterede med romanen Ondskabens rødder (Vinten) i 1975 og af de efterfølgende romaner kan bl.a. nævnes Svamp, som kom i 1994 (Holkenfeldt 3) – en ætsende satire om livet på en dagbladsredaktion.

Han store interesse for Søren Kierkegaard – og dennes mere ukendte bror – er løbende resulteret i adskillige fagbøger og biografier. Desuden er han for få år siden begyndt på en ambitiøs plan om at få oversat Hermann Melvilles samlede forfatterskab til dansk. Foreløbig er det blevet til fire værker.

Flemming Chr. Nielsen har skrevet den eneste selvstændige bog om klummen, som findes på dansk. Klummen, som bogen naturligvis hedder, udkom i 1997 (Ajour).

Link

Besøg Flemming Chr. Nielsens hjemmeside

Hej Jonas!

Jonas Bruun bruger gerne klummen til at slå et slag for det uaktuelle.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg gerne vil slå et slag for det uaktuelle og tilsyneladende – men kun tilsyneladende – irrelevante. Det bliver også spændende at se, om jeg magter at være så upolitisk, som jeg håber, at danske anmeldere kunne være – og allerede her gik det galt for første gang.

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den er underholdende og måske endda lidt oplysende

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?
– Nej, men det er også fint.

Du mener ikke, at klummer behøver være aktuelle?
– Næ, det behøver de ikke, men de er det ofte. Folk er ofte meget optaget af det aktuelle, og det jeg har svært ved at se noget galt i. Men jeg er selv dårlig til det.

Du startede som lyriker, skrev en krimi og er nu klummist... Kan klummen tilføre dit eget forfatterskab noget?
– Ikke mit forfatterskab, men måske på andre områder. Det er rart at kunne beherske flere udtryk.

FIRE ULTRA-KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Et entomologisk (entomologi er læren om insekter, red.) tilfælde: Ian Banks The Wasp Factory og en fagbog om sommerfugle.

Det ser jeg i tv:
– I går viste de Michelangelo Antonionis Profession: reporter. Fin, fin film

Det gør mig glad:
– Ekstensivt dyrkede kulturlandskaber. Sommerfugle, vild flora.

Det planlægger jeg at skrive:
En scifi-roman, der foregår i Schweiz efteråret 40.834.

Jonas Bruun
Er født 1968, bor i København. Uddannet cand.mag. i dansk. Legater fra Statens Kunstfond.

Siger om sig selv: ”Jeg skriver det, jeg kan, indtil jeg bliver i stand til at skrive det, jeg vil. De bøger, der hævder at være skrevet ud fra et krav om fuldkommen kunstnerisk frihed, er oftest mere styret end bøger, der vedkommer sig at være et produkt af begrænsninger – hvad enten de er kommercielle eller kunstneriske."

Udgivelser
Debuterede i 2000 med digtsamlingen Når (Øverste Kirurgiske), året efter kom en samling mere.

I 2006 slog han sig på krimigenren med den miljø-emmende Drivjagt (Gyldendal), der indkasserede ham Det danske Kriminalakademis debutantpris året efter. I 2007 udkom Morellimetoden (Gyldendal), ligeledes en kriminalroman.

Link
Besøg Jonas Bruuns blog

Hej Kristina!

Kristina Stoltz mener, at der er ret meget skriftforurening over det hele – også i klummen. Men en god klumme kan også skabe ringe i vandet.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg overvejede det i nogle dage og endte med at sige ja, fordi jeg ikke kunne lide at lade udfordringen gå forbi. Jeg har aldrig prøvet at skrive klummer før og dyrker heller ikke klummelæsning – med mindre den er skrevet af en skribent, der interesserer mig. For der bliver efter min mening skrevet for mange vrøvleklummer i diverse gratisaviser foruden alle de personlige blogs, der også begynder at sætte sit præg på avismediet.

– Der er ganske enkelt alt for meget skriftforurening over det hele, og den forurening deltager klummeskribenterne rundt omkring kun alt for ivrigt i. Men jeg skal ikke gøre mig for god, for nu kan heller ikke jeg modstå den fristelse at sætte min CO2-udledende pen til papiret – for selvfølgelig at komme med en yderst begavet iagttagelse (sagt med et smil).

Hvad forventer du af en god klumme?
– En god klumme er ikke en personlig dagbogsoptegnelse, men et idiosynkratisk, gerne indigneret og provokerende, velskrevet, sprødt, og klogt indlæg til samfundsdebatten.

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?
– Ja, hvis den lever om til de kriterier, jeg netop har skitseret, så kan den skabe ringe i vandet...

Du startede som lyriker, skrev en roman og er nu klummist... Kan klummen tilføre dit eget forfatterskab noget?
– Nu kaster jeg jo ikke digte og romaner i den mentale affaldssæk for i fremtiden kun at hellige mig klummeskrivningen. Eller hvem ved, man aner jo aldrig, hvilke drejninger ens forfatterskab tager... Det er derfor også et nærmest umuligt spørgsmål at svare på. Dybest set påvirker alting mit forfatterskab, og meget ofte er det det, jeg allermindst venter, der inspirerer mig.

Tror du, klummen vil udvikle sig i nye retninger de næste år?
– Det kan man kun håbe. Den har som sagt udviklet sig i en lidt uheldig og sniksnakkende retning. Men det, man kan håbe på, er, at der på grund af den stadigt mere strømlinede, polerede og "korrekte" journalistik vil opstå et behov blandt læserne til at læse mere uindpakkede og skarpe synspunkter om de ting, der rører sig i vores samfund.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Lykke-Per af Henrik Pontoppidan.

Det ser jeg i tv:
– Jeg har ikke fjernsyn.

Det gør mig glad:
– Det mindste og det største.

Det planlægger jeg at skrive:
– Aner det ikke, eller også vil jeg bare ikke sige det!

Kristina Stoltz
Født 1975 på Frederiksberg. Opvokset i København og har siden boet i Stockholm, Prag og San Francisco. Bor nu i København sammen med sin mand og deres tre-årige søn.

Studier i litteraturvidenskab og teologi. Vært ved en række forfatteraftener i Litteraturhaus i foråret 2008 under titlen Kurz und Stoltz. Har modtaget en lang række legater fra Statens Kunstfond.

Udgivelser
Debuterede i år 2000 med digtsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse (Gyldendal).

Efter sin anden digtsamling Græshoppernes Tid (Lindhardt og Ringhof), der kom i 2003, savnede hun at arbejde med længere forløb og fortællinger, hvorfor hun kastede sig over romanformen. Det resulterede i den suggererende roman Turisthotellet (People’sPress), som udkom i 2006.

Link

Besøg Kristina Stoltz' hjemmeside

Hej Merete!

Merete Pryds Helle synes, klummen er ideel til at tænke højt med.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Fordi jeg synes, det er vigtigt, hvad der egentlig bliver sagt i de bøger, der udgives. Hvad er det for et menneskesyn, der gemmer sig i æstetikken? Nogle gange bliver jeg desuden så overrasket over, hvad folk mener, jeg siger...det er en udfordring at skrive utvetydigt, især for en tvetydig person som mig.

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den giver mig en tanke, jeg ikke selv havde i forvejen. Det er så opløftende.

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?
– Ja, for man kan tænke højt.

I din seneste roman spiller de indlæg, som hovedpersonen skriver på sin blog, en vis rolle. Er der forskel på en klumme og et blogindlæg?
– Jeg oplever bloggen som mere personlig; hvor man også tit kommunikerer med nogen, man ved hvem er. Klummen har en mere anonym modtager.

Hvor vigtigt er sproget for dig i en klumme?
– Jamen, intet uden sprog!

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Virginia Woolf, Anne Carson, Steven Mithen, mails.

Det ser jeg i tv:
– OL, krimi med Frost, Ugly Betty.

Det gør mig glad:
– Harmoni.

Det planlægger jeg at skrive:
– Erindringer...

Merete Pryds Helle
Født 1965, bor i København, har i en årrække været bosat i Italien. Uddannet BA i litteraturvidenskab og har gået på Forfatterskolen i 1988-90, hvor hun i øvrigt i dag er ansat som lærer. Adskillige legater fra Statens Kunstfond og diverse priser.

Hun siger selv: ”Brugte 3 års gymnasietimer i dansk på at studere diskussionsteori i stedet for litteratur, og kan derfor diskutere til verdens ende”. Udover at passe sit forfatterskab har hun også skrevet anmeldelser og klummer til Politiken, Information og DR.

Udgivelser
Debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro (Borgen). Siden bl.a. romanerne Vandpest (Borgen), Solsiden (Rosinante), Fiske i livets flod (Rosinante) og Oh, Romeo (Rosinante), som alle er kendetegnet ved deres høje stilbevidsthed, der eminent indfanger hverdagens mange lag af stemninger og tankeprocesser.

Merete Pryds Helle har i øvrigt altid været optaget af krimigenren – allerede i hendes anden bog var hovedpersonen kriminalforfatterinde – og det resulterede i 2004 under aliaset Liv Mørk i en ægte kriminalroman, som Senturas anmelder kaldte ”elegant” og ”medrivende”. En ny udkommer 10. oktober med titlen Falken og Falkoneren. Også børnebøger og computerspil er det blevet til.

Link
Besøg Merete Pryds Helles hjemmeside

Hej Mette!

Mette Rosenkrantz Holst mener, at klummeskribentens opgave må være at sætte sig selv og sin viden på spil – og ikke bare pakke sine forudfattede meninger ind i retorik.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?

– Jeg sagde egentlig nej til at deltage i klummepanelet. Jeg har ingen idé om, hvad der rører sig i den nordiske moderne litteratur, som det lød i oplægget. Altså bortset fra min egen debutroman, der ikke har sat det jordskred af kulturel begejstring i gang, som jeg med al rimelighed havde forventet. At jeg i sidste ende alligevel lod mig overtale, skyldes redaktionens smigrende ihærdighed. Jeg har ikke før skrevet klummer.

Hvad forventer du af en god klumme?

– Først og fremmest må klummeskribenten ikke pakke sine forudfattede svar og holdninger ind i kun retorisk undrende spørgsmål. Ligesom en matematiklærer heller ikke narrer sine elever, når han foregiver personlig undren over, hvorfor 2 plus 4 giver seks, virker det heller ikke for mig, når en klummeskribent forsøger sig med samme pædagogiske indlæringsmetode.

– Men ligesom en matematiklærer, må en klummeskribent selvfølgelig heller ikke kun undre sig sammen med ligesindede. Klummeskribentens fornemste opgave er at sætte sig selv, sin viden og – især uvidenhed på spil i undringens tegn – og i en sådan grad, at læserne, uanset deres forskellige forudsætninger, undrer sig – også efter at de har læst klummen.

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?

– Jeg har igennem årene læst mange klummer. Nogle har fået mig til at grine. Andre har bare irriteret mig. Nogle har jeg glemt lige så hurtigt, som jeg har læst dem – og andre har fået mig til at undres. Enkelte af dem gør det endnu.

Hvad kan inspirere dig til en klumme?

– Inspirationen til mine klummer vil højest sandsynligt opstå ud fra de tanker, som jeg har gjort mig, siden jeg gik fra at være amatørforfatter til debutforfatter. Måske hvorfor folks pupiller, uanset om de læser bøger eller ej, udvider sig af utilsløret nysgerrighed og interesse, når jeg fortæller, at jeg har udgivet en roman, og griner dobbelt så højt af mine vitser, som de gjorde, før bogen udkom.

– Jeg har også tænkt en del over hierarkiet inden for den danske forlagsverden. Er det ypperste for en dansk forfatter at udgive på Gyldendal, og måske undgå irriterende spørgsmål som: Nå, forlaget Tiderne Skifter – er det så dit eget forlag? Findes der, fra en forfatters perspektiv, rigtige og mindre rigtige læsere? Hvilke læsere bør jeg i så fald satse på? Den ½ million læsere, der i forvejen læser mine ugebladsnoveller – eller de 500, der blev lokket til at læse min roman efter Klaus Rothsteins anmeldelser i Weekendavisen? Jeg har også undret mig over, om man mon bliver dårligere til at læse litteratur, des mere man ved om den?

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:

– Modellen af Lars Saabye Christensen.

Det ser jeg i tv:

– I disse dage (juli måned, red.) følger jeg spændt med i vejrudsigten.

Det gør mig glad:

– At møde et menneske, der uden forstillelse, men med humor, selvironi- og erkendelse, står ærligt ved sig selv på godt – men særligt ondt.

Det planlægger jeg at skrive:

– En roman med den ovenfor beskrevne helt eller heltinde som hovedperson. I virkeligheden er der langt mellem snapsene.

Mette Rosenkrantz Holst

Født 1966, bor i København. Gift og mor til fire børn på 3, 9, 15 og 18 år. Har siden 1994 arbejdet som lærer – men har nyligt kvittet jobbet for at skrive og fuldføre sit studie som cand.pæd. i sociologi.

Fik i foråret 2008 Statens Kunstfonds rejselegat.

Udgivelser

Udgav i efteråret 2007 sin debutroman Fællesarealer (Tiderne Skifter) – en både humoristisk og sørgelig kollektivhistorie om livets gang på en villavej.

Før sin skønlitterære debut har Mette Rosenkrantz Holst udgivet et par andre bøger. Heriblandt et hæfte om færdselsundervisning og bogen Whatadate.dk (Tiderne Skifter) i 2001, som handler om glæderne og farerne ved netdating.

Link

Læs Senturas interview med Mette Rosenkrantz Holst

Hej Peter!

Peter Laugesen går friskt og og utæmmet til klumme-genren. Han bedyrer, at hans ”ved ikke”-svar er helt sandfærdige. Hvis han vidste, hvad han skulle skrive, ville han ikke gøre det. Han planlægger ikke!

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Det ved jeg ikke.

Hvad forventer du af en god klumme?
– Det ved jeg ikke.

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?
– Det ved jeg ikke.

Har du en særlig arbejdsmetode, når du skriver dine klummer?
– Det ved jeg ikke.

Er der noget, man kan i en klumme, som andre genrer ikke tillader?
– Det ved jeg ikke.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Ingenting.

Det ser jeg i tv:
– Ingenting.

Det gør mig glad:
– Ingenting.

Det planlægger jeg at skrive:
– Ingenting.

Peter Laugesen
Født 1942, bor i Brabrand ved Århus, forfatter og oversætter.

Har bl.a. modtaget Det Danske Akademis store pris i 1992. Blev selv medlem af Det Danske Akademi i 1997.

Udgivelser
Debuterede i 1967 med digtsamlingen Landskab, som han selv trykte (genudsendt på Borgen 1970) – og har siden udgivet over 50 bøger, fortrinsvis digtsamlinger, som alle er udsprunget af en helt personlig strømmende skriftpraksis. Hans seneste digtsamling Vejrudsigter udkom i 2007.

Hans skarpe øre for sprogets rytmik har også ført til et samarbejde med musikere i grupperne Mindspray og Singvogel. Tre cd’er er udkommet.

Link
Se og hør Peter Laugesen optræde med gruppen Singvogel – "Put dit hjerte i en dunk/smid det i floden og lad det sejle...":

NB! Videoen er instrueret af Tom Elling

Hej Robert!

Robert Zola Christensen synes, at det sjovt at træde på speederen, når man skriver klummer.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg skrev nogle klummer for Politiken for et års tid siden og syntes, det var vildt sjovt at træde på speederen.

Hvad forventer du af en god klumme?
– At skribenten kan liste noget NYT, noget SKÆVT eller PUDSIGT ud af virkeligheden, som læseren ikke lige selv havde set i forvejen.

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?
– Måske, men jeg har bestemt ikke noget imod underholdning, god underholdning, meget underholdning.

Mener du – som vores ”indleder” Flemming Chr. Nielsen – at den litterære klumme er noget særligt?
– Ofte er den jo temmelig højpandet, hvor den diskursive tilgang til diskurs og virkelighed, set under ét, ofte skaber nogle meget klart afgrænsede rammer, som så igen er med til at styre fortolkningen af de begreber, der benyttes, og som egentlig skulle forklares i indkredsningen af den almene, sociale praksis: En hummer er dødelig, Derrida er dødelig, ergo er Derrida en hummer.

Du har bevæget dig elegant i et hav af genrer. Hvad er for dig den særlige udfordring ved klummen?
– At bevæge mig elegant og svømmende rundt i KLUMMEN.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Faktisk ikke noget, men bøger er slik, jeg læser alle slags bøger, og nogle gange er de sure bedre end de søde, de blå bedre end de jordbærformede med salt, og nogle gange er det stik modsat.

Det ser jeg i tv:
– ...Men det bliver mest til tv, alle mulige sitcoms, nyheder og sport.

Det gør mig glad:
– ...Alle mulige sitcoms osv.…

Det planlægger jeg at skrive:
– En roman om iskerneboringer i Midtgrønland. Jeg er helt væk i research lige i øjeblikket, ser kun hvidt sne, det jeg ikke ved om borehoveder og støv i isstænger, og hvor meget og hvor ofte landingsbanerne rent faktisk behøver at groomes, før indflyvningerne i næste uge, det er ikke værd at vide.

Robert Zola Christensen
Født 1964 i Danmark – og som han selv siger det: ”bor i Sverige, har studeret i Frankrig, altid i USA, på vej til Grønland og arktisk”. Ph.d., mag.art. i nordisk litteratur. Adskillige arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Udgivelser
Debuterede i 1997 med romanen Kristinas Tavshed (Borgen), seneste udgivelse var Tennis 2005 (Gyldendal), næste udgivelse De små synger (januar 2009, Gyldendal).

Robert Zola har udover sit skønlitterære forfatterskab også udgivet en række fagbøger om bl.a. grammatik og vandrehistorier. Desuden Manual til skrivekunsten (Gyldendal) i 2005, en af de bedste danske skrivebøger.

Fremtidige udgivelser Finn Wiedemanns forsvinden – en kunstbog med fotografier.

Link

Besøg Robert Zola Christensens hjemmeside