Realisme er andet end marxistiske bankrøvere

Jonas Bruun vil gerne vise os værdien i det umiddelbart og tilsyneladende uaktuelle og irrelevante. Det har nemlig også sin berettigelse; man skal bare lære at få øje på det. Læs en blid opsang til flokken af realisme-forfattere – og alle os andre – og få tilmed 639 + 1 idéer til en god roman.

Af Jonas Bruun, forfatter

Forlæggeren af min sidste digtsamling fortæller ofte følgende anekdote: Den franske digter, Paul Valéry, modtog et brev fra en af sine venner. Vennen havde fået den fine idé, at han ville være forfatter, men stod nu og ”manglede nogle idéer til romaner". Paul Valéry svarede:
– Romaner består ikke af idéer, men af ord.

Enklere kan det ikke formuleres. Alligevel er der forfattere, der vælger at gå på strandhugst i det vraggods virkeligheden tilfældigvis skyller op på vores kyst. Til dem – og det er ikke undertegnede – vil jeg anbefale følgende bog: The Bearded Lady Disease.

Meningen med galskaben
Jeg stødte på bogen i et amerikansk tidsskrift, der gennem et halvt år havde haft nogle ret anmassende reklamer, hvor en androgyn person kiggede ud på læseren.

Bogen lovede følgende:
”Menneskeheden har længe ledt efter årsagen og meningen med galskaben. Denne bog er fuld af 639 citater, der hver er efterfulgt af en forklarende kommentar, der utvetydigt peger på kønsforvirring og biseksualitet som den grundlæggende ætiologiske faktor i al funktionel psykisk sygdom.”

Altså – al alvorlig (funktionel) psykisk sygdom skyldtes forvirring over egen kønsrolle og/eller biseksualitet. Og at det er en væsentlig indsigt, er åbenlyst:

”Galskab har gennem tiderne været årsag til så megen smerte og ødelæggelse, at det er absolut nødvendigt at undersøge dets årsager, for uden vi gør det, vil det aldrig være muligt at udslette den.”

God gang videnskabelig uredelighed
Man behøver ikke være videnskabsteoretisk nørd for at vide, at der med al sandsynlighed er tale om en bog med en god gang videnskabelig uredelighed, der ville få selv Helmuth Nyborg til at rødme.

Og da reklamen blev ved at poppe op måned efter måned, kunne jeg alligevel ikke dy mig for at hoppe ind på hjemmesiden:
http://www.schizophrenia-thebeardedladydisease.com/introduction.html

Det viser sig, at bogen, der kan downloades gratis, er skrevet af en J. Mahoney (en ældre herre med fuldskæg!). Han er en journalist, der på grund af ”heldige omstændigheder” siden 1966 har kunnet hellige sig at undersøge sit emne: At påvise at al alvorlig psykisk sygdom skyldes ”The Bearded Lady Disease”.

Fyrre år med biseksualitet
Hans metode er enkel. Bogen består af 639 nøje udvalgte citater, og hver citat er efterfulgt af hans kommentar. Her fra et læserbrev i en lokalavis fra San Francisco:

”Min skizofrene søster levede på gaden med sin 10 år gamle søn. Familien kunne ikke gøre noget, og hun var i sin fulde ret til at gå rundt med sine vrangforestillinger. Men så uden advarsel og på grund af sin ubehandlede sygdom klædte hun sin søn ud som en kvinde og kørte derefter i posttraumatisk tilstand 60 mil i en taxi hen til vores 78-årige mor og slog hende ihjel.”

Mahoney konstaterer, at nærmere analyse er unødvendig – kvindens skizofreni skyldtes tydeligvis kønsforvirring, og læseren af denne såvel som de 638 andre citater bliver ladt alene med et væld af spørgsmål – også på det helt bogstavelige plan. Hvad blev der for eksempel af den stakkels knægt?

I sidste ende munder det hele dog ud i ét overordnet spørgsmål: Hvem er forfatteren J. Mahoney? Hvilken historie har han, og hvorfor bruger han over fyrre år af sit liv på at skrive en bog om biseksualitet som formativt for al psykisk sygdom. Svaret for lommefreudianeren ligger lige for, men er ikke tilfredsstillende i sig selv.

Den der realisme
Et andet og mere væsentligt spørgsmål: Kan man overhovedet bruge sådan en ophobning af prioriterede sekundærkilder til noget som helst?

Jeg vil svare lidt kryptisk ved frit at citere Harold Bloom [amerikansk litteraturkritiker og teoretiker.red.]:”Sigmund Freud var mindre videnskabsmand, end en af dette århundredes største forfattere.”

Hermed en opfordring til mine kollegaer, der ynder realismen som udtryksform: Der er mere interessante stykker virkelighed derude end dem, der handler om dekadente marxistiske bankrøvere eller stærke kvinder i mandsdominerede samfund, eller hvad nu alt den der realisme altid handler om.

NB! Citaterne er oversat af forfatteren. Selvom Jonas Bruun de seneste år har været meget optaget af kriminalromanen, har han for nyligt udgivet sin tredje digtsamling, Totenlieder, hvor han dyrker sin trang til "gotiske og vulgærromantiske motiver". Bogen udkom 31. oktober 2008 på det lille forlag Tab & nar.