tirsdag den 16. februar 2010

Den flyvske genre

”Klummen er ikke bare en omgang ordgejl”, siger forfatteren til en bog om klummegenren. Bogen kalder sig en praktisk håndbog og giver udover en teoretisk afgrænsning af emnet også mange konkrete skrivetips.

Af Kirsten van der Poel, klummeredaktør

INTERVIEW: Da Maj Brit Lillelund Have på et universitetskursus beskæftigede sig med klummen og selv prøvede kræfter med genren, gik det op for hende, at der manglede teori om emnet.

Som hun selv siger det: ”Den manglende teori på dansk gav mig blod på tanden, for ville det overhovedet være muligt at tøjle klummegenren, der umiddelbart kan virke så let og flyvsk…”

Det lagde hun sig på sinde at få gjort noget ved, både fordi hun var nysgerrig efter at danne sig selv et mere flerfacetteret billede af en flyvsk genre, men også fordi hun gerne ville give en hjælpende hånd til andre, der også ville prøve livtag med genren.

Klummer og blogs
Hun kontaktede derfor forlaget Frydenlund, der var interesseret i at udgive en bog med udgangspunkt i det speciale, der var kommet ud af hendes undersøgelser.

Ud over klummen er bogen så også kommet til at handle om bloggenren – og suppleret med klummeeksempler og skrivetips fra erfarne klummeskrivere såsom Bettina Heltberg, Sissel-Jo Gazan og Camilla Stockmann.

Naturligvis kan en klummeblog, der gerne vil være på dupperne ikke overse sådan en bog, så på Senturaklummen fik vi os en snak med forfatteren:

Hvordan synes, du klummen fremstår som genre?
– Nogle forstår klummen på den måde, at den ved første øjekast virker meget let til bens og uden eller med meget få rammer, men det er jeg ikke enig i. Klummen er ikke bare en omgang ordgejl uden nogen som helst rød tråd eller uden pejlemærke.

– Klummen er en genre, hvor man gennem en tilsyneladende let stil, får udtrykt det store i det små og omvendt. Og bag den tilsyneladende lette stil ligger i den velfungerende klumme mange overvejelser om sproglige virkemidler og pointeopbygning, derfor er klummen, når den fungerer, perfekt til både at bringe smilet og panderynken frem.

Klummens typiske kendetegn
Hvad er de typiske træk ved klummen?
– For det første er klummen er en forholdsvis kort bekendelses- eller erkendelsestekst, der har skribenten som det absolutte subjektive omdrejningspunkt. Et subjekt, der helt for egen regning kan udtrykke blandt andet begejstring, skepsis, ironi, undren eller forargelse over for stort og småt.

– For det andet behandler klummen ét emne, og dette emne behøver ikke have en objektiv nyhedsværdi. Ofte vil det i højere grad have skribentens subjektive møde med verden som udgangspunkt. I klummen kan skribenten zoome ud og ind på de mere generelle og de mere subjektive perspektiver i forhold til det valgte emne.

– For det tredje lukrerer klummen stilistisk på en markant sproglig bevidsthed, for eksempel brugen af humor gennem forskellige skrivegreb.

Hvor vigtig er klummens strukturelle opbygning?
– Den er meget vigtig, fordi den understøtter pointeopbygningen. Samtidig sikrer den, at hverken skribent eller læser havner ud ad en tangent, der i sidste ende får teksten til at fremstå rodet og forvirrende.

– Som i mange andre tilfælde gælder det også her "less is more", når det kommer til emnevalg, altså én klumme, ét emne.

Skrivetips til klummeskrivere
Du forsøger i bogen at give skrivetips videre til andre, der har lyst til at prøve kræfter med klummen..?
– Ja, min mening med bogen har bl.a. været at give folk, der har lyst til og mod på at kaste sig ud i genren, nogle ideer til, hvordan de kan gøre det, både gennem nogle mere overordnede genremæssige indkredsninger, gennem mine egne og professionelles erfaringer og gennem deciderede skrivetips.

– Det er ikke en dikterende bog, der kun viser én vej, tværtimod har jeg forsøgt at vise, at der er rigtig mange tilgange til klummen, blot man er bevidst om, hvad der fungerer, og hvad der måske ikke fungerer i en klumme.

Synes du, der er mange klummer, som ikke fungerer?
– Ja, jeg synes, der findes en del klummer på det danske marked, der ikke fungerer, simpelthen fordi skribenterne ikke er bevidst om genren. Selvfølgelig er det ikke en tungere afhandling, vi har med at gøre, og der er også rigtig vide rammer.

– Men klummen som genre, når den er bedst, rummer mulighed for både form- og indholdsmæssigt at boltre sig – man skal blot være opmærksom på de særlige træk, der kan få den til at fungere optimalt.

Har du en specifik målgruppe i tankerne?
– Bogen er tiltænkt dem, der af den ene eller den anden grund gerne vil kaste sig ud i enten klummeskrivning eller blogging, både professionelt og ”til skrivebordsskuffen”, og som gerne vil have lidt baggrundsviden og overblik over de to genrer. Desuden har jeg som sagt gerne villet videregive tips fra andre klummeskribenter og bloggere.

– Nysgerrige, der bare gerne vil snuse til genren, men ikke selv skriver, kan selvfølgelig også læse bogen.

Forskelle mellem klummer og blogs
Hvis vi tager bloggen, hvilke karakteristika er så de mest typiske ved den genre?
– Bloggen er som klummen en ultimativ tilkendegivelse af bloggerens holdninger og tanker om lige netop det emne, bloggeren finder interessant. Og disse emner kan både være nogle, bloggeren ad hoc finder interessante, eller det være det samme tema, der kredses om. Den personlige blog kan i mere eller mindre pseudoform minde om dagbogens bekendelsesnatur.

– Derudover er bloggen ikke som klummen et enstrenget kommunikationsmiddel. Bloggen giver som regel mulighed for, at læseren kan svare bloggeren i et responsindlæg. Desuden kan andre læsere igen bygge yderligere på ved at skrive kommentarer.
Endelig er bloggen modsat klummen et medie, der kan publiceres umiddelbart uden at skulle igennem en redaktionel censur. Det betyder, at kommunikationsformen er ekstrem hurtig.

– Dette er dog også en faldgrube i form af for hastigt forfattede indlæg, der kan have problemer for eksempel i forhold til det sproglige niveau eller indholdet af de udsagn, der bliver blæst ud i cyberspace. Og så igen, noget af bloggens charme er måske netop disse sproglige og indholdsmæssige strittende indlæg?

Skrivetips til blogskrivere
I bogen kommer du også med skrivetips til bloggeren. Hvilke vil du fremhæve som de vigtigste?
– Først og fremmest skal man skrive med sin egen stemme. På bloggen er det nemlig vigtigt, at man finder og dyrker sin egen stil. Det kan være fristende at lade sig forføre af andres modige, sjove og anderledes bloggestil, men det er netop gennem afsenderens autenticitet, at bloggen har sin styrke.

– Det betyder ikke, at man skal undlade at udfordre sin egen vanetænkning i forhold til, hvordan man bruger sproget og opbygger teksten, eller i forhold til hvilke holdninger man har. Tværtimod vil en bevidsthed på de områder være med til at gøre ens blog spændstig i udtryksformen.

– Dernæst skal man overveje et pseudonym. Det lyder måske som et paradoksalt råd, når man også skal bruge sin egen stemme, men ved at bruge et pseudonym kan man være anonym over for sit irl-netværk [in real life, red.], hvilket til tider kan gøre det nemmere at skrive om mere personlige emner.

– Desuden kan anonymiteten også gøre det nemmere at skrive frit og uden så meget selvcensur. At skrive under pseudonym er med andre ord ikke det samme som at tage en anden identitet, det skal mere ses om en måde at støtte op sin irl-identitet.

– Derudover skal man skrive ofte. En blog holdes levende ved, at der jævnligt er nye indlæg at finde på den. Hvis man vil holde pause, skal man helst melde det ud direkte på bloggen, så læserne ikke for mange gange kommer forbi en "død" blog.

Dialogen med læserne på blogs
Har du et par idéer til, hvordan man får gang i kommentarerne på sin blog?
– Der er forskellige former for læserhenvendende skrivegreb. Et meget umiddelbart et af slagsen er at stille spørgsmål, ikke retoriske spørgsmål vel at mærke, selv om de måske også kan provokere læseren i en grad, så han eller hun ikke kan lade være med at svare.

– Men læserhenvendelsen kan også være mere eller mindre subtil, og det plejer som regel at give pote at smide en provokation af en eller anden art på bordet.

– En helt tredje måde kan være at spørge efter gode råd eller hjælp.

Bekendelsen i blogs og klummer
Hvordan finder man ud af, hvor meget man skal fortælle om sig selv på i sin blog?
– Det er en svær balancegang, men også et område, som man bliver nødt til at have en bevidsthed omkring. Først og fremmest skal man sørge for ikke at gå over sine egne grænser og heller ikke udlevere andre grænseløst. Min opfattelse er, at man i bloggen kan fortælle mere privat om sig selv, end det er tilfældet i klummen, fordi bloggen i højere grad minder om dagbogen.

– I klummen skal man holde sig til det personlige, fordi læseren skal kunne trække almengyldige tråde fra klummen til sit eget liv. Her vil det private nemt overtræde intimitetssfæren.

– I bloggen derimod er der altså qua stilen lagt op til lidt flere "bekendelser". Men man skal passe på, det kan virke fristende, når man en sen nattetime sidder og blogger, at komme med endog meget intime detaljer. Måske kan ens blog også bære det, hvis man skriver under pseudonym, men det kan være svært at vurdere, før det er lagt på og ude i verden.

Maj Brit Lillelund Have
Er cand.mag. i dansk og psykologi fra Aalborg Universitet, Oslo Universitet og Københavns Universitet.

Hun arbejder til daglig som virksomhedskonsulent og webmaster i København.

Sin klummeinteresse dyrker Maj Brit Lillelund Have fx i Eurowoman, Femina, Cover, Politiken, Weekendavisen, gratisaviser – og selvfølgelig – Senturaklummen.

Fakta om bogen
Maj Brit Lillelund Have:

Klummer og blogs
Fagbog
128 sider
Kr. 199,-
Frydenlund
Udkommet marts 2009

NB! Denne måneds klumme er et gæsteindlæg. Næste måneds klumme bliver som sædvanligt en forfatterklumme.

Ingen kommentarer: