Hej Mette!

Mette Rosenkrantz Holst mener, at klummeskribentens opgave må være at sætte sig selv og sin viden på spil – og ikke bare pakke sine forudfattede meninger ind i retorik.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?

– Jeg sagde egentlig nej til at deltage i klummepanelet. Jeg har ingen idé om, hvad der rører sig i den nordiske moderne litteratur, som det lød i oplægget. Altså bortset fra min egen debutroman, der ikke har sat det jordskred af kulturel begejstring i gang, som jeg med al rimelighed havde forventet. At jeg i sidste ende alligevel lod mig overtale, skyldes redaktionens smigrende ihærdighed. Jeg har ikke før skrevet klummer.

Hvad forventer du af en god klumme?

– Først og fremmest må klummeskribenten ikke pakke sine forudfattede svar og holdninger ind i kun retorisk undrende spørgsmål. Ligesom en matematiklærer heller ikke narrer sine elever, når han foregiver personlig undren over, hvorfor 2 plus 4 giver seks, virker det heller ikke for mig, når en klummeskribent forsøger sig med samme pædagogiske indlæringsmetode.

– Men ligesom en matematiklærer, må en klummeskribent selvfølgelig heller ikke kun undre sig sammen med ligesindede. Klummeskribentens fornemste opgave er at sætte sig selv, sin viden og – især uvidenhed på spil i undringens tegn – og i en sådan grad, at læserne, uanset deres forskellige forudsætninger, undrer sig – også efter at de har læst klummen.

Kan klummen bruges til andet end let underholdning?

– Jeg har igennem årene læst mange klummer. Nogle har fået mig til at grine. Andre har bare irriteret mig. Nogle har jeg glemt lige så hurtigt, som jeg har læst dem – og andre har fået mig til at undres. Enkelte af dem gør det endnu.

Hvad kan inspirere dig til en klumme?

– Inspirationen til mine klummer vil højest sandsynligt opstå ud fra de tanker, som jeg har gjort mig, siden jeg gik fra at være amatørforfatter til debutforfatter. Måske hvorfor folks pupiller, uanset om de læser bøger eller ej, udvider sig af utilsløret nysgerrighed og interesse, når jeg fortæller, at jeg har udgivet en roman, og griner dobbelt så højt af mine vitser, som de gjorde, før bogen udkom.

– Jeg har også tænkt en del over hierarkiet inden for den danske forlagsverden. Er det ypperste for en dansk forfatter at udgive på Gyldendal, og måske undgå irriterende spørgsmål som: Nå, forlaget Tiderne Skifter – er det så dit eget forlag? Findes der, fra en forfatters perspektiv, rigtige og mindre rigtige læsere? Hvilke læsere bør jeg i så fald satse på? Den ½ million læsere, der i forvejen læser mine ugebladsnoveller – eller de 500, der blev lokket til at læse min roman efter Klaus Rothsteins anmeldelser i Weekendavisen? Jeg har også undret mig over, om man mon bliver dårligere til at læse litteratur, des mere man ved om den?

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:

– Modellen af Lars Saabye Christensen.

Det ser jeg i tv:

– I disse dage (juli måned, red.) følger jeg spændt med i vejrudsigten.

Det gør mig glad:

– At møde et menneske, der uden forstillelse, men med humor, selvironi- og erkendelse, står ærligt ved sig selv på godt – men særligt ondt.

Det planlægger jeg at skrive:

– En roman med den ovenfor beskrevne helt eller heltinde som hovedperson. I virkeligheden er der langt mellem snapsene.

Mette Rosenkrantz Holst

Født 1966, bor i København. Gift og mor til fire børn på 3, 9, 15 og 18 år. Har siden 1994 arbejdet som lærer – men har nyligt kvittet jobbet for at skrive og fuldføre sit studie som cand.pæd. i sociologi.

Fik i foråret 2008 Statens Kunstfonds rejselegat.

Udgivelser

Udgav i efteråret 2007 sin debutroman Fællesarealer (Tiderne Skifter) – en både humoristisk og sørgelig kollektivhistorie om livets gang på en villavej.

Før sin skønlitterære debut har Mette Rosenkrantz Holst udgivet et par andre bøger. Heriblandt et hæfte om færdselsundervisning og bogen Whatadate.dk (Tiderne Skifter) i 2001, som handler om glæderne og farerne ved netdating.

Link

Læs Senturas interview med Mette Rosenkrantz Holst