onsdag den 14. oktober 2009

Giv os sproget tilbage

Mikkel Fossmo indleder som ny klummeskriver anden sæson af Senturaklummen. Han hylder litteraturens kor af forskellige stemmer og med sin egen blomsterpistol går han til kamp mod forlagsredaktører, der stækker sproget og vil med de unge kvindelige forfattere under dynen.

Af Mikkel Fossmo, forfatter

I Stadier på Livets Vej skriver Søren Kierkegaard, at dansk er et

sprog, der ikke uden udtryk for det store, det afgørende, det fremtrædende, har en yndig, en tækkelig, en livsalig forkærlighed for mellemtanken og bibegrebet og tillægsordet, en stemningens småsnakken, og overgangens nynnen og bøjningens inderlighed og den dulgte velværes forborgne frodighed; et sprog der forstår spøg nok så godt som alvor: et modersmål der fængsler sine børn med en lænke, som er let at bære – ja! Men tung at bryde.

Ligesom kærligheden til den udkårne voksede med afstanden i skoleårene, så den mest utilnærmelige stod i en stråleglans så blændende, at man måtte slå øjnene ned, således vokser kærligheden til sproget i det fremmede. Aldrig har det danske sprog rusket mig i hjerterødderne som en aften ved Orinocoflodens bred, hvor jeg pludselig stod ansigt til ansigt med Johannes V. Jensens myge aber små, der hoster mod nattens gru.

Her, hvor jeg er nu, i en by i Venezuela, gennemgløder kærligheden til modersmålet hvert sanseindtryk og hver tanke, jeg ejer, så jeg kun ønsker at give mig sproget i vold.

Jeg ved ikke længere, om jeg underkaster mig som en slave, der lykkelig lægger sprogets blomsterlænke om sin hals, eller om jeg med fældet lanse rider ud mod sprogets drage, vidende om at jeg vil blive fortæret af dens flammepust, men besat af en svulmende forventning om dog igennem selve kampen at kunne kaste en ildregn af drageskæl op i luften, så de lyser et øjeblik.

Jeg ved ikke, om det er kamp eller elskov eller begge dele, men kun at mit eneste formål er gennem strid og favntag at nå ind til det sprog, der er mit og kun mit. Jeg må fjerne alt, der har aflejret sig på mig gennem årene og finde frem til mit inderste mæle. Om det er smukt eller grimt, er mig ligegyldigt, blot det er autentisk. Det, det gælder om, er at betvinge sproget, så det føjer mig og udtrykker det, der bevæger sig i mig, lade det risle og strømme med mine pulsslag, lade det krybe og stejle, når jeg som domptør slår smæld med pisken.

Et lands litteratur er dette kor af forskellige stemmer, nogle hæse og raspende, andre med en sølvklang som sprøde cembalotoner eller fuldtonende og malmfulde. Men efterhånden har forlagsredaktørerne forgrebet sig på litteraturen og som gale gartnere prøvet at beskære alle vækster, så de bliver ens. I stedet for et blomsterflor skal vi se på pæne, men duftløse plasticblomster, stanset ud af samme form.

Det, der var kunst, bliver kunstigt. Skriver man prosa, kan man blive påtvunget krav om tempo og action, der er litteraturen uvedkommende. Ligesom Europas store og egensindige filminstruktører tvinges til at frembringe uselvstændige standardprodukter, når de bliver hentet til Hollywood, prøver mange forlag efter amerikansk mønster at skære litteraturen til, så den forvandles til salgbare, boglignende genstande.

Selv kan jeg ikke klage over mine forlagsredaktører, der er søde og forstående. Bliver vi uenige om et digt, enes vi om at fjerne det helt, og de digte, der bliver tilbage, er ikke formet og skåret til af andre, men hjemmegroede og sprunget knortede eller krumme ud af mit eget sind.

Men jeg har fra især unge kvindelige forfattere hørt rædselshistorier om redaktører, der vil krybe med ind under dynen. Redaktører, som vil give deres egne stækkede forfatterdrømme nye vinger gennem unge digtere.

Har digteren ikke indre styrke til at stå imod, kan hun blive voldtaget og tvunget til at føde et værk, der i alle træk bærer mindelser om den lede redaktør. Eller endnu værre: Hun kan frembringe et værk, der vel ikke er lydefrit, men dog, skeløjet og rynket som det måske er, er moderen evigt kær, fordi det er kød af hendes kød. Men når hun glad og undselig viser det frem på forlaget, kan redaktøren stjæle barnet fra vuggen og i dets sted lægge en skifting, der måske på afstand kan virke dukkeagtig smuk, men ved nærmere eftersyn afslører sig ved de lodrette pupiller, hårene på håndfladerne og færten af trold. Eller redaktøren kan ved sine kunster forvandle barnet i vuggen til en actionman af plastic klar til ved et tryk på en knap at springe op og kaste sig ud i spasmodisk handling.

Litterater og anmeldere prøver ligeledes at påtvinge forfatteren deres egne fordomme og begrænsninger, så en hel generation tvinges til at lalle i kor, mens skolemesteren slår takten med sin benede pegefinger.

Giv os Danmark tilbage, sang Natasja. Giv os sproget tilbage, siger jeg. Prøv ikke på at file vores stemmebånd til, så vi alle synger i samme tonehøjde. Der skal være plads til både sopran og bas og også til os, der måske ind imellem synger falsk eller frembringer skurrende mislyde, men lader hver tone komme fra hjertet.
Hej Gerd!

Gerd Laugesen tror ikke på, at der findes en ”klummegenre”. Hvert menneske er deres egen genre.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Hvorfor skulle man dog sige nej til det?

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den både er godt skrevet, og den handler om noget interessant. Hvis en klumme indeholder begge dele, er den vel en god klumme.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Det håber jeg da, den kan.

Du kan godt lide at bryde genregrænserne. Har du nogle idéer til, hvordan man kan forny klummen?
– Jeg har aldrig forstået genrerne. Hvorfor skal virkeligheden have en genre? Hvorfor skal ord lukkes inde i en genre?

– Mine historier opstår for eksempel, når jeg er på vej hjem fra et meget trist møde, og så møder jeg Dynamit Frede, der står i sin Frimærkebutik. Min metode er jo ikke mere rigtig en andres, men jeg skriver alting, som om det var et brev til en god ven. Jeg kan faktisk finde på at skrive det i en mail, sende det – og så kopiere brevet over i et andet dokument og lave det til en artikel eller en anden form for tekst.

– Jeg tror, læsere kan mærke, hvis det, de læser, er skrevet til én, jeg holder af, det sidder i ordene. En klumme kan godt være en klumme om benene, når den står over alt i aviserne, men en god klumme kan vel også bare være en god historie? Hvis jeg skal være helt ærlig, ved jeg ikke, hvad en klumme er, og det afhænger vel også bare af, hvem der skriver den. De bedste klummer er vel skrevet af folk, der skriver godt og har noget interessant at skrive om.

– Måske kræver en fornyelse af klummen bare, at man er ligeglad med genren og tager udgangspunkt i det, man selv er? Den eneste genre, jeg egentlig tror på, er personligheden – hvert menneske er sin egen genre.

Hvor møder du selv den gode klumme?
– Jeg må indrømme, at jeg sjældent støder på sådan én, og så får jeg dårlig samvittighed, måske er det, fordi jeg ikke læser nok. Men jeg ville ønske, at Pentti Saarikoski kunne skrive klummer fra himlen, eller at Paul Auster skrev et par stykker, ja, sådan nogle klummer vil jeg gerne læse.

– Jeg blev ret glad for selve introduktionsklummen til Senturaklummen skrevet af Flemming Chr. Nielsen, jeg vil give hans klumme så fuldkommen ret, desuden var den klumme godt skrevet!

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg lige nu:
– Et hemmeligt manuskript som jeg holder af, skrevet af én, som jeg også holder meget af.

Det hører jeg i radioen:
– Konfrontationer – journalist Morten Bohr erindrer sin stedfar Uri Yaari, der flygtede fra Auschwitz. Jeg har hørt den på kassettebånd, men den findes også på Dokumentarzonen.

Det gør mig glad:
– Når samtaler opstår midt på gaden, og der sker et eller andet uventet, når alt ellers går skidt/godt.

Det planlægger jeg at skrive:
– Det, der falder mig ind, og det er indtil videre blevet et 90 siders langt dokument om alt muligt.

Gerd Laugesen
Er født 1979, bor i København. Cand.mag. i Kultur- og Sprogmødestudier og Journalistik fra RUC.

Hun har bl.a. skrevet som journalist på Månedsbladet Press, Jyllands-Posten, Dagbladet Information, Holbæk Amts Venstreblad og Kristeligt Dagblad og har udgivet digte i tidsskrifter – herunder Hvedekorn.

I øjeblikket skriver hun en fast lørdagsklumme i Jyllands-Posten.

Udgivelser
Debuterede med sin første bog, Møder (Tiderne skifter), i foråret 2009. Møder beskriver simpelthen møder med forskellige mennesker - set gennem forfatterens øjne. Den kan ikke puttes ned i en bestemt genrekategori, men lægger sig op af litterastik/journalitur, litteralistisk journalitur, journaliturisk litterastik, stiktur, måske.

Senere i 2009 skrev hun Tekstur, som var en ”kridt-tekst, der gik tur på gulvet ude ved Carlsberg i forbindelse med udstillingen Guld og Grønne Skove, nu er den nok slidt væk eller skyllet væk af øl, det er kridts natur”. Og en Fodnote – en del af såkaldt ”postkort-prosa” fra forlaget Hurricane.

Allerede tilbage i 2006 var hun dog involveret i et par småudgivelser på Adressens forlag – Sjælen kan få fri og Fuldskæg, som var en del af serien A8 Micro – ”så fuld af tekst, at den ligner et fuldskæg”.

[Foto: Klaus Holsting]

Link
Hør et langt interview med Gerd Laugesen fra Den2radio

Hej Mikkel!

Mikkel Fossmo oplever klummens sprog som befriende.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg har en skuffe fuld af indespærrede tanker, der ligger og basker med vingerne, når jeg kigger ned til dem. Nu kan nogle af dem flyve ud i verden.

Hvad forventer du af en god klumme?
– To ting: At den sætter gang i tankevirksomhed og at den fremkalder velvære ved sprogets sprudlen.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Klummen er en ætling af Montaignes essays og Holbergs epistler. Den kan både gavne og fornøje.

Som lyriker er du ekstra opmærksom på sproget. Oplever du klummens sprog som befriende eller begrænsende?
– Befriende, fordi jeg også har tanker, der ikke kan formuleres som digte, men kun som prosa.

Hvad læser du – som bosat i udlandet – egentlig af danske klummer?
– Jeg læser Georg Metz på Informations webside.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– The Drug of Art af Ivan Blatný, Ten Thousand Lives af Ko Un.

Det hører jeg i radioen:
– Ingenting. Men Tran Quang Hai på vietnamesisk zither på min Ipod.

Det gør mig glad:
– At vågne om morgenen og opdage, jeg ikke er død.

Det planlægger jeg at skrive:
– Jeg tror nok, det bliver prosa næste gang.

Mikkel Fossmo
Er født 1973, bosat i Cumaná, Venezuela, hvor han underviser i engelsk.

Selv siger han: ”Jeg har ingen formel uddannelse, men lærer hele tiden. Jeg opfatter mig som rejsende, men har boet længe på samme sted. Jeg skriver digte, men ved ikke om det er digte. Jeg åbner mig for verden og lukker af for nysgerrige blikke.”

Udgivelser
Debuterede i 2007 med digtsamlingen Vækstlaget (Samleren), som Senturas anmelder kaldte ”topvulgær og morsom”. Bogen blev tildelt Statens Kunstfonds produktionspræmie på kr. 75.000 – uden ansøgning.

I august 2009 udkom hans anden digtsamling Muldvarp og Pelikan (Samleren), der byggede videre på den samme trang til gøgl og høj sproglig cigarføring som i den første bog.


[Foto: Privatfoto]

Link
Besøg Mikkel Fossmos
blog...

Hej Peter!

Peter H. Olesen ser klummen som en velsmagende håndrullet økomüsli-bar – og som formentlig koster kassen.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Fordi jeg blev spurgt. Jeg bliver ikke spurgt så tit – ikke tit nok! – og jeg siger ofte ja tak, også til at bidrage gratis, hvis jeg bliver spurgt af folk, som laver noget af lyst og dedikation og ikke pga. penge.

Hvad forventer du af en god klumme?
– At den får mig til at tænke. Det er dejligt at tænke selv. Det er så sjældent, vi får lov til det.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Jeg tror ikke man bliver et bedre menneske af at læse en klumme, jeg har skrevet. En klumme er ideelt set et velsmagende og nærende mellemmåltid, sådan en håndrullet økomüsli-bar, der kan købes i en Emmery's-agtig forretning – og formentlig koster kassen.

Er der forskel på et klummeindlæg og et blogindlæg?
– Et klummeindlæg skriver man til nogle andres publikationer, mens et blogindlæg – for mit vedkommende – er skrevet til min egen blog. Men ellers kender jeg ikke grænserne, det er vel beslægtede genrer.

– Hele blogosfæren – sikket ord! – er stadig så ny, at den endnu ikke er blevet defineret, det tiltrækker mig, den åbenhed.

Du har i en mail sagt til Sentura, at du ”ikke fedter”, når du skriver. Har en klumme godt af at være spontan?
– Har jeg sagt det? Jeg har sagt så meget og er ofte blevet citeret for noget jeg aldrig har sagt.

– Spontanitet kan jo også være en stil. Det kan jo have været en hård kamp at skrive noget, der virker enkelt og ligetil, ligesom det kan kræve struktur, disciplin og øvelse at skrive frit. Men en klumme må gerne virke frisk, umiddelbar. En idé eller tanke formidlet som en hurtig og heldig aflevering.

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Pentti Saarikoski: Tiden i Prag.

Det hører jeg i radioen:
– Jeg lytter ikke til radio.

Det gør mig glad:
– Sol over Gudhjem.

Det planlægger jeg at skrive:
– Endnu en roman, flere digte. En håndfuld sange.

Peter H. Olesen
Er født 1962 – i Jylland, bor nu på Sjælland.

Præsenterer sig kort og drilsk på sin blog således: ”Sanger og sangskriver. Men også forfatter, korrekturlæser og museumsforvalter. Bl.a.”

Udgivelser
Har udgivet en hel del plader og cd’er med grupperne Greene og Olesen-Olesen.

Hans første egentlige samling af digte (og bagateller) hed Jeg vil være hvor jeg ikke er og udkom i 2004 (Adressens forlag). Den blev fulgt op af Apropos alt i 2006 (Adressens forlag).

I 2007 udgav han på Gyldendal den fintslebne roman Korrekturlæseren, hvor han med underspillet humor tegnede et portræt af en mand, hvis tilværelse var ved at gå i spåner.

Senest har han udgivet digtsamlingen [Jeg er her kun midlertidigt] i 2009 på sit eget forlag.


[Foto: Claus Peuckert]

Link
Besøg Peter H. Olesens blog...

Hej Sissel!

Sissel Bergfjord har aldrig skrevet en klumme før. Så det må prøves!

Hvorfor sagde du ja til at deltage i klummepanelet?
– Jeg er glad for at blive spurgt og har aldrig skrevet en klumme før, så det må prøves!

Hvad forventer du af en god klumme?
– Jeg forventer vel, at den både er tankevækkende og morsom, men som sagt er jeg ikke ekspert i klummer… endnu.

Kan klummen bruges til andet end ”let underholdning”?
– Det skulle jeg mene at den kan, men jeg ved ikke, hvor ofte det sker, for jeg har heller ikke læst så mange klummer, andet end et par stykker i Urban eller MetroXpress, og dem synes jeg har været lidt for opsatte på at underholde – ja.

Kan du bruge det at skrive en klumme til noget i dit eget forfatterskab?
– Det må komme an på en prøve, men fx at skrive med humor kan jeg godt bruge til et af de projekter, jeg har liggende i skuffen, som jeg skal have arbejdet videre på, når jeg får tid.

Du har undervist i at skrive. Tør du give et par gode råd til dig selv som kommende klummeskriver?
– Jeg tror, at jeg vil kaste mig ud i det og så gøre brug af min mavefornemmelse i processen og redigeringsfasen

FIRE ULTRA KORTE

Det læser jeg i øjeblikket:
– Den napolitanske forfatter Erri De Luca: Erindringens hav. (Jeg læser alle Rosinantes små oversættelser af udenlandske forfattere med stor lyst.)

Det hører jeg i radioen:
– P1, især kulturprogrammerne og morgendebat, og min datter sover også udmærket til P1´s strøm af samtale.

Det gør mig glad:
– Min datter Ranja, min kæreste, gode venners selskab, når folk er åbne og ærlige, gode bøger, oversete bøger, tiden til at skrive og male, tiden til ingenting, og at undervise og lave mad.

Det planlægger jeg at skrive:
– Jeg arbejder på to projekter af ret forskellig karakter og har pt. ingen klar idé om, hvornår jeg bliver færdig.

Sissel Bergfjord
Er født 1972, uddannet fra Forfatterskolen 2005. Har også en BA i kunsthistorie og underviser i skrivning og tegning. Laver desuden maleworkshops på Arken.

Sissel fortæller: ”I sommer fik jeg en datter, og jeg er derfor på barsel indtil februar 2010.”

Har modtaget diverse arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Udgivelser
Hendes første bog – romanen Min morfars stemme – udkom i 2006 (Gyldendal). Det er en stilfærdigt registrerende fortælling om en kvindes dannelsesrejse ind i sig selv og op til morfarens hytte. Senturas anmelder indledte med ordene: ”Dæmpet og intens. Velafbalanceret og elegant.”

Hun har desuden skrevet kortere tekster til diverse tidsskrifter. Arbejder nu på flere projekter.


[Foto: Privatfoto]

Link
Besøg Sissel Bergfjords
hjemmeside...

[PRESSEMEDDELELSE]

Litteraturens kor

En ny række spændende danske forfattere og lyrikere er kommet med i Senturas klummepanel – årgang II.

Den første af de fire nye deltagere er digteren Mikkel Fossmo, der i begyndelsen af september udgav sin anden digtsamling Muldvarp og pelikan.

Han hylder i en sand ordeksplosion litteraturens kor af forskellige stemmer og går samtidig til kamp mod forlagsredaktører, der vil stække sproget – og ligefrem vil med de unge kvindelige forfattere under dynen:

”Men jeg har fra især unge kvindelige forfattere hørt rædselshistorier om redaktører, der vil krybe med ind under dynen. Redaktører, som vil give deres egne stækkede forfatterdrømme nye vinger gennem unge digtere.”

Litteraturens mange ansigter
Efter Fossmo glæder vi os til at kunne præsentere panelets øvrige skribenter: forfatterne Gerd Laugesen, Peter H. Olesen og Sissel Bergfjord – og så to af de gamle klummister Merete Pryds Helle og Peter Laugesen, der fortsat har meldt sig under fanerne.

Senturas klummepanel er en skønsom og herlig blanding af både lyrikere og romanforfattere – erfarne, debutanter og dem lige midt imellem.

Tanken med klummen er at give forfatterne et åbent vindue, hvor de på egne betingelser kan få lov til at tale ud om litteratur, og hvor klummen som genre bliver taget alvorligt.

Kig forbi
Klummen finder du på http://senturaklummen.blogspot.com/, hvor alle foregående bidrag – om så forskellige emner som vanvittig virkelighed, slettebånd og bestsellermanifester – stadig kan læses.

På siden er desuden korte præsentationer af de enkelte forfattere og deres holdning til at skrive klummer. Vi bringer de nye klummer omkring den 15. i hver måned.

Vil du vide mere om Senturas klumme? Kontakt venligst klummeredaktør Kirsten van der Poel på tlf.: + 45 2032 9664, e-mail: Kirsten@sentura.dk.

Med venlig hilsen
Magasinet Sentura – http://www.sentura.dk/

Kirsten van der Poel, klummeredaktør og Johnny Hedegaard Madsen, webredaktør